Bibelen online

Apostlenes Gerninger Kapitel 13

Udsendelsen af Barnabas og Saulus

I menigheden i Antiokia var der profeter og lærere, nemlig Barnabas og Simeon, der blev kaldt Niger, Lukius fra Kyrene, Manaen, der var plejebror til landsfyrsten Herodes, og Saulus. Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted.

Forkyndelsen på Cypern

Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper.

De drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet. Han holdt til hos statholderen Sergius Paulus, som var en forstandig mand. Statholderen sendte bud efter Barnabas og Saulus, for han ønskede at høre Guds ord. Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen. Saulus, som også hedder Paulus, blev da fyldt af Helligånden, så fast på ham og sagde: »Du Djævelens barn, fjende af al retfærdighed! Du, som er så fuld af alt muligt bedrag og ondskab, holder du aldrig op med at gøre Herrens lige veje krogede? Nu skal Herrens hånd ramme dig, så du bliver blind og for en tid ikke kan se solen!« I det samme faldt der dybt mørke over Elymas, og han gik rundt og famlede efter en, som kunne lede ham ved hånden. Da statholderen så, hvad der var sket, kom han til tro, fuld af undren over Herrens lære.

Rejsen fra Cypern over Pamfylien til Pisidien

Paulus og hans ledsagere sejlede ud fra Pafos og kom til Perge i Pamfylien, men Johannes forlod dem og vendte tilbage til Jerusalem; de andre rejste videre fra Perge og nåede til Antiokia i Pisidien. På sabbatten gik de hen i synagogen og satte sig; efter oplæsningen fra loven og profeterne sendte synagogeforstanderne bud ned til dem: »Brødre, hvis I har en formaningstale til folket, så tal!«

Paulus' prædiken i Antiokia i Pisidien

Da rejste Paulus sig, gav tegn med hånden og sagde: »Israelitter og I, der frygter Gud, hør på mig! Dette folks Gud, Israels Gud, har udvalgt vore fædre. Han gjorde folket stort under opholdet i det fremmede, i Egypten, og førte dem ud derfra med løftet arm. I næsten fyrre år sørgede han for dem i ørkenen, og efter at han havde udryddet syv folkeslag i Kana'an, lod han dem tage deres land i besiddelse; så gik der omkring fire hundrede og halvtreds år. Og derefter gav Gud dem dommere frem til profeten Samuel. Derpå bad de om en konge, og Gud gav dem i fyrre år Saul, søn af Kish, af Benjamins stamme. Så afsatte Gud ham og oprejste David til konge over dem. Om ham vidnede Gud og sagde: ›Jeg har fundet David, søn af Isaj, en mand efter mit hjerte; han skal udføre alt det, jeg vil.‹ Af hans slægt har Gud givet Israel en frelser, som han havde lovet, Jesus. Forud for hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels folk. Da Johannes stod ved enden af sit livsløb, sagde han: Jeg er ikke, hvad I anser mig for at være. Men efter mig kommer en, hvis sko jeg ikke er værdig til at tage af.

Brødre, I som er børn af Abrahams slægt, og I andre her, som frygter Gud! Det er til os, ordet om denne frelse er blevet sendt. For Jerusalems indbyggere og deres ledere kendte ham ikke, de dømte ham og opfyldte derved profeternes ord, som læses op hver sabbat. Og selv om de ikke fandt noget grundlag for dødsdom, bad de Pilatus om at lade ham henrette. Da de havde udført alt det, der står skrevet om ham, tog de ham ned fra korset og lagde ham i en grav. Men Gud oprejste ham fra de døde, og i mange dage viste han sig for dem, der var fulgt med ham fra Galilæa til Jerusalem, og de er nu hans vidner over for folket. Og vi forkynder jer det evangelium, at løftet, der blev givet til fædrene, har Gud opfyldt for os, deres børn, da han lod Jesus opstå, sådan som der står skrevet i den anden salme:

Du er min søn,

jeg har født dig i dag.

Og at Gud lod ham opstå fra de døde, så han ikke nogen sinde skal vende tilbage til forrådnelse, har han sagt således: ›For jeg vil opfylde de urokkelige løfter til David for jer!‹ Derfor siger han også et andet sted: ›Din hellige vil du ikke lade se forrådnelse.‹ For da David havde tjent sit slægtled, sov han hen efter Guds vilje og blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse. Men han, som Gud oprejste, så ikke forrådnelse. Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, bliver enhver, der tror, gjort retfærdig ved ham. Tag jer i agt, at det ikke går, som der er sagt hos profeterne:

Se jer om, I, som er fulde af foragt!

I skal blive stumme af undren og gå til grunde,

for jeg udfører en gerning i jeres dage,

en gerning, som I ikke ville tro,

hvis nogen fortalte jer om den.«

Da de gik ud, bad man om at måtte høre om dette igen den følgende sabbat. Da synagogemenigheden spredtes, fulgte mange jøder og gudfrygtige proselytter med Paulus og Barnabas, som talte med dem og søgte at overbevise dem om, at de skulle blive ved Guds nåde. Den følgende sabbat var næsten hele byen kommet sammen for at høre Herrens ord. Da jøderne så skarerne, blev de fulde af misundelse, og det, Paulus sagde, modsagde de og spottede. Men Paulus og Barnabas talte med frimodighed og sagde: »Guds ord måtte forkyndes for jer først. Men siden I afviser det og ikke anser jer selv for værdige til evigt liv, så vender vi os til hedningerne. For således har Herren befalet os det:

Jeg har gjort dig til lys for folkene,

for at du skal være til frelse til jordens ende.«

Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle, som var bestemt til evigt liv, kom til tro. Og Herrens ord blev udbredt i hele landet. Men jøderne fik ophidset de fornemme gudfrygtige kvinder og byens førende mænd og rejste en forfølgelse mod Paulus og Barnabas; og de jog dem ud, væk fra deres egn. Men de rystede støvet af fødderne mod dem og rejste så til Ikonion, og disciplene blev fyldt af glæde og Helligånd.

Krydshenvisning:

ApG 11,20 11,27

Krydshenvisning:

ApG 9,15 22,21

Krydshenvisning:

4 Mos 27,23

ApG 6,6 14,23

Krydshenvisning:

ApG 15,39

Krydshenvisning:

ApG 12,12 12,25

Krydshenvisning:

ApG 8,9

Krydshenvisning:

Joh 8,44

Krydshenvisning:

Luk 4,32

Krydshenvisning:

ApG 15,38

Krydshenvisning:

Luk 4,16-17

ApG 15,21

Krydshenvisning:

2 Mos 6,6 12,37-41

Note:

sørgede han for dem: Nogle af de ældste håndskrifter har: fandt han sig i dem; forskellen beror på et enkelt bogstav.

Krydshenvisning:

5 Mos 1,3

Neh 9,28

Krydshenvisning:

5 Mos 7,1

Jos 14,1-2

Krydshenvisning:

Dom 2,16

1 Sam 3,20

Krydshenvisning:

1 Sam 8,5 10,1 10,21-24

Krydshenvisning:

1 Sam 13,14 16,1

Sl 89,21

Krydshenvisning:

Es 11,1

Rom 1,3

Krydshenvisning:

Luk 3,3

ApG 19,4

Krydshenvisning:

Luk 3,15-16

Joh 1,19-20

Krydshenvisning:

ApG 15,21

Krydshenvisning:

Luk 23,22-23

Krydshenvisning:

Luk 23,50-56

Krydshenvisning:

ApG 3,15

Krydshenvisning:

Luk 24,13-53

ApG 1,3

Krydshenvisning:

Sl 2,7

Hebr 1,5

Krydshenvisning:

Es 55,3

Krydshenvisning:

Sl 16,10

ApG 2,27

Krydshenvisning:

1 Kong 2,10

ApG 2,29

Krydshenvisning:

ApG 10,43

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Hab 1,5

Krydshenvisning:

ApG 11,23

Krydshenvisning:

Matt 8,11

ApG 1,8 18,6 28,28

Krydshenvisning:

Es 42,6 49,6

Luk 2,32

Krydshenvisning:

Rom 8,28-29

Krydshenvisning:

Luk 9,5

ApG 18,6