Bibelen online

Femte Mosebog Kapitel 18

Præsternes og levitternes rettigheder

Levitpræsterne, hele Levis stamme, skal ikke have tildelt arvelod sådan som det øvrige Israel. Herrens ofre er deres lod, det skal de leve af. Levi har ingen arvelod blandt sine brødre; Herren er hans lod, sådan som han har lovet ham.

Dette har præsterne krav på at få af folket, når de bringer slagtoffer, hvad enten det er okse eller får: Præsten skal have boven og kæberne og kallunet. Du skal give ham førstegrøden af dit korn, din vin og din olie og det første af den uld, du klipper af dine får. For ham har Herren din Gud udvalgt af alle dine stammer til at forrette tjeneste i Herrens navn, ham og hans sønner, alle dage.

Når en levit fra en af dine byer, hvor som helst i Israel han har slået sig ned, kommer til det sted, Herren udvælger, må han komme, så tit han vil, og gøre tjeneste i Herren sin Guds navn, ganske som sine levitiske brødre, der forretter tjeneste dér for Herrens ansigt. De skal have lige så meget at leve af, uanset hvad de måtte have tjent ved salg af fædrene jord.

Sande og falske profeter

Når du kommer ind i det land, som Herren din Gud vil give dig, må du ikke lægge dig efter at gøre de afskyelige ting, som folkene dér gør. Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; udadlelig skal du være over for Herren din Gud.

De folk, du skal fordrive, lytter til dem, der driver trolddom eller spådomskunst; men det har Herren din Gud ikke givet dig lov til. Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde. Det var det, du bad Herren din Gud om ved Horeb, den dag I var forsamlet. Du sagde: »Jeg vil ikke høre Herren min Guds røst, og jeg vil ikke se denne vældige ild endnu en gang, for jeg vil ikke dø!« Herren sagde da til mig: »De har ret i, hvad de siger! Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab. Men den profet, der formaster sig til at tale noget i mit navn, som jeg ikke har befalet ham at sige, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø!« Måske tænker du: »Hvor kan vi vide, at det, han taler, er noget, Herren ikke har sagt?« Hvis en profet taler i Herrens navn og hans ord ikke indtræffer og går i opfyldelse, da er det et ord, som Herren ikke har talt. I formastelighed har profeten talt; fra ham behøver du ikke at frygte noget.

Krydshenvisning:

Sir 45,20-22

5 Mos 10,9

4 Mos 18,8-20

1 Kor 9,13

Krydshenvisning:

Sir 45,20-22

Krydshenvisning:

2 Mos 23,19

Krydshenvisning:

Visd 12,3-7

Krydshenvisning:

Visd 12,3-7

3 Mos 18,21 19,26 19,31

Krydshenvisning:

Visd 12,3-7

3 Mos 19,31 20,27

1 Sam 28,3-20

Krydshenvisning:

Visd 12,3-7

Krydshenvisning:

1 Mos 6,9

Krydshenvisning:

4 Mos 12,6-8

Joh 1,45 6,14

Matt 17,5

Krydshenvisning:

2 Mos 20,19

Hebr 12,19

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Mos 4,12

Es 6,8

Matt 10,19

1 Makk 4,46

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

5 Mos 13,6

Jer 14,13-15

Krydshenvisning:

Jer 28,9