Bibelen online

Johannesevangeliet Kapitel 6

Bespisningen af de fem tusind

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.

Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.

Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

Vandringen på søen

Da det var blevet aften, gik hans disciple ned til søen og gik om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet. Søen var i oprør, for der blæste en hård vind. Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« Så ville de tage ham op i båden, og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til.

Livets brød

Næste dag indså folkeskaren, som stod på den anden side af søen, at der kun havde været én båd dér, og at Jesus ikke var taget af sted sammen med sine disciple i den båd, men at disciplene var taget af sted alene. Fra Tiberias kom der andre både hen i nærheden af det sted, hvor de havde spist brødet, efter at Herren havde takket. Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«

Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«

Jøderne stod og skumlede over ham, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?« Jesus svarede dem: »I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«

Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: »Hvordan kan han give os sit kød at spise?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid.«

Det sagde han, da han underviste i synagogen i Kapernaum.

Forargelse og bekendelse

Mange af hans disciple, som hørte det, sagde nu: »Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?« Men Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple skumlede over dette, og sagde til dem: »Forarger det jer? Hvad så, hvis I ser Menneskesønnen stige derop, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. Men der er nogle af jer, som ikke tror.« For Jesus vidste fra begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem det var, der skulle forråde ham. Og han sagde: »Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.«

Efter dette var der mange af hans disciple, der forlod ham, og de fulgtes ikke mere med ham. Jesus spurgte da de tolv: »Vil I også gå jeres vej?« Simon Peter svarede ham: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.« Jesus svarede dem: »Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv, og dog er en af jer en djævel?« Han talte om Judas, Simon Iskariots søn; for det var ham, der skulle forråde ham, og han var en af de tolv.

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Joh 2,13

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Joh 1,40

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

2 Kong 4,42-44

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Joh 21,13

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

5 Mos 18,15

Joh 1,21 7,40

Krydshenvisning:

Matt 14,13-21

Mark 6,30-44

Luk 9,10-17

Joh 18,36

Krydshenvisning:

Matt 14,22-33

Mark 6,45-52

Krydshenvisning:

Matt 14,22-33

Mark 6,45-52

Krydshenvisning:

Matt 14,22-33

Mark 6,45-52

Krydshenvisning:

Matt 14,22-33

Mark 6,45-52

Krydshenvisning:

Matt 14,22-33

Mark 6,45-52

Krydshenvisning:

Matt 14,22-33

Mark 6,45-52

Krydshenvisning:

Joh 1,32-33

Krydshenvisning:

1 Joh 3,23

Krydshenvisning:

Matt 12,38

Joh 2,18

Krydshenvisning:

2 Mos 16,4 16,15

Sl 78,24

Visd 16,20-29

Krydshenvisning:

Es 55,1

Joh 4,14 7,37

Sir 24,21

Krydshenvisning:

Joh 12,37

Krydshenvisning:

Joh 17,6

Krydshenvisning:

Joh 4,34 5,30

Krydshenvisning:

Joh 10,28 17,12

Krydshenvisning:

Joh 3,16

Krydshenvisning:

Matt 13,55

Luk 4,22

Krydshenvisning:

Es 54,13

Jer 31,33-34

1 Thess 4,9

Hebr 8,11

1 Joh 2,27

Krydshenvisning:

Matt 11,27

Joh 1,18

Krydshenvisning:

Joh 5,24

Krydshenvisning:

1 Kor 10,3-5

Krydshenvisning:

Mark 14,22

Joh 3,13

Krydshenvisning:

Matt 26,26-28

Krydshenvisning:

Joh 15,4

1 Joh 3,24

Krydshenvisning:

Joh 3,13

Ef 4,9

Krydshenvisning:

Joh 3,6

2 Kor 3,6

Krydshenvisning:

Joh 2,25 13,11

Krydshenvisning:

Joh 6,44

Krydshenvisning:

Matt 16,16

Joh 1,49