Bibelen online

Paulus' Brev til Galaterne Kapitel 6

Kristi lov

Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet! Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. For mener nogen, at han er noget, skønt han ikke er noget, er det selvbedrag. Enhver skal vurdere sin handling og vil så kun have grund til stolthed i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre; for enhver skal bære sin egen byrde. Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser. Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op. Så lad os da gøre godt mod alle, så længe det er tid, især mod vore trosfæller.

Advarsel og fredsønske

Se, med hvor store bogstaver jeg skriver til jer med min egen hånd: De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors. For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omskåret for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop. Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden. For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse. Og alle, som vil leve efter denne regel: Fred og barmhjertighed være med dem, og med Guds Israel!

Herefter må ingen volde mig besvær; for jeg bærer Jesu sårmærker på min krop.

Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jeres ånd, brødre! Amen.

Krydshenvisning:

Matt 18,15

Jak 5,19

Krydshenvisning:

Rom 15,1

1 Thess 5,14

Joh 15,12

1 Joh 4,21

1 Kor 9,21

Krydshenvisning:

2 Kor 13,5

Krydshenvisning:

Rom 14,12

Krydshenvisning:

Rom 15,27

1 Kor 9,11 9,14

Krydshenvisning:

Rom 2,6

1 Kor 6,9

2 Kor 9,6

Krydshenvisning:

Job 4,8

Ordsp 22,8

Rom 8,13

Sir 7,3

Krydshenvisning:

2 Thess 3,13

Krydshenvisning:

Rom 16,22

Krydshenvisning:

Gal 5,11

Fil 3,18

Krydshenvisning:

Jer 9,23

1 Kor 1,31

Gal 5,24

Krydshenvisning:

Gal 5,6

2 Kor 5,17

Krydshenvisning:

Sl 125,5

Krydshenvisning:

2 Kor 4,10

Fil 3,10

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.