Bibelen online

Paulus' Brev til Romerne Kapitel 8

Frihed fra døden

Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.

Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. Og når hans ånd, han, som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer.

Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham.

Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.

Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.

Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:

På grund af dig dræbes vi dagen lang,

vi regnes for slagtefår.

Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Krydshenvisning:
Note:

mig: Nogle af de ældste håndskrifter har: dig.

Krydshenvisning:

Rom 6,18 7,23

Gal 5,1

Krydshenvisning:

Joh 1,14

ApG 13,38-39

Rom 7,14

Hebr 7,18-19

Krydshenvisning:

Gal 5,16

Krydshenvisning:

1 Kor 2,14

Krydshenvisning:

Rom 6,21

Gal 6,8

Krydshenvisning:

Rom 5,10

Gal 5,17

Jak 4,4

Krydshenvisning:

Hebr 11,6

Krydshenvisning:

1 Kor 3,16

2 Kor 13,5

1 Joh 3,24

Krydshenvisning:

Gal 2,20

1 Pet 4,6

Krydshenvisning:

1 Kor 3,16 6,14

Krydshenvisning:

Rom 6,7 6,18

Krydshenvisning:

Kol 3,5-6

Krydshenvisning:

Gal 5,18

Krydshenvisning:

Gal 4,5-7

Sl 51,14

1 Kor 2,12

2 Tim 1,7

Mark 14,36

Joh 1,12

Krydshenvisning:

Gal 4,5-7

2 Kor 1,22

Krydshenvisning:

Gal 4,5-7

Matt 5,11

2 Tim 2,11-12

1 Pet 4,13

Åb 21,7

Krydshenvisning:

Matt 5,12

2 Kor 4,17

Fil 3,21

Krydshenvisning:

Kol 3,4

Krydshenvisning:

1 Mos 3,17-19

Krydshenvisning:

2 Pet 3,13

Krydshenvisning:

Luk 21,28

2 Kor 5,2-4

Ef 1,5

Fil 3,21

1 Joh 3,2

Krydshenvisning:

2 Kor 5,7

Krydshenvisning:

2 Kor 4,18

Klages 3,26

Krydshenvisning:

1 Krøn 28,9

Jer 17,10

ApG 1,24

Krydshenvisning:

2 Mos 20,6

Jak 1,12

Ef 1,11

2 Tim 1,9

Krydshenvisning:

Ef 1,5

1 Kor 15,49

Kol 1,15 1,18

Hebr 1,6

Krydshenvisning:

Sl 46,8 118,6

Krydshenvisning:

1 Mos 22,12 22,16

Joh 3,16

Rom 4,25

Krydshenvisning:

Es 50,8

Krydshenvisning:

Sl 110,1

Hebr 1,3 7,25

1 Joh 2,1

Krydshenvisning:

Sl 44,23

1 Kor 4,9 15,31

2 Kor 4,11

Krydshenvisning:

1 Kor 15,57

2 Kor 2,14

1 Joh 5,4

Åb 12,11

Krydshenvisning:

Ef 1,21 6,12

Kol 2,15