Bibelen online

Siraks Bog Kapitel 14

Nærighed og livsnydelse

Lykkelig den mand, der ikke forløber sig med sin mund

og ikke pines af sorg over synder.

Lykkelig den, der ikke må fordømme sig selv,

og som ikke har mistet sit håb.

Rigdom klæder ikke en påholdende mand;

hvad skal en nærig mand med penge?

Den, der ikke under sig selv noget, samler til andre;

de vil leve overdådigt af hans rigdom.

Kan den, der er ond mod sig selv, være god mod nogen?

Han får aldrig glæde af sine penge.

Ingen er mere ond end den, der er nærig mod sig selv,

og netop det er gengæld for hans slethed.

Gør han noget godt, gør han det af vanvare,

og til sidst afslører han sin slethed.

Ond er manden med det misundelige blik,

han, som vender ansigtet bort i foragt for mennesker.

Det griske øje mættes ikke af det tildelte,

den onde uretfærdighed udtørrer sjælen.

Det onde øje er påholdende med brød

og savner det på sit eget bord.

Min søn, gør det så godt for dig selv, som du kan,

og bring Herren offergaver på værdig vis.

Husk, at døden ikke lader vente på sig,

og at du ikke er blevet underrettet om dødsrigets tidsfrist.

Gør godt mod din ven, før du dør.

Ræk hånden ud og giv ham efter evne.

Gå ikke glip af en glad dag,

og lad ikke din andel i et eftertragtet gode gå dig forbi.

Du skal jo overlade frugten af din møje til en anden

og det, du har vundet ved dit slid, til fordeling ved lodkastning.

Giv og tag, og nyd livet,

for i dødsriget findes ingen fornøjelser.

Alle mennesker slides op som klæder,

for den ældgamle lov siger: »Du skal dø!«

Som blade, der bryder frem på et løvrigt træ

– nogle falder af, andre folder sig ud –

sådan er slægten af kød og blod:

det ene slægtled uddør, det andet bliver til.

Ethvert menneskeværk smuldrer og forsvinder,

og dets ophavsmand går bort sammen med det.

Lykken ved at holde sig til visdommen

Lykkelig den mand, der lægger vægt på visdom

og bruger sin indsigt, når han taler,

gennemtænker visdommens veje i sit hjerte

og har hendes hemmeligheder i tankerne.

Følg efter hende som en sporhund,

og læg dig på lur ved hendes indgangsveje.

Lykkelig den mand, der kigger ind gennem hendes vinduer

og lytter ved hendes døre,

som slår sig ned tæt ved hendes hus

og fæstner sine teltpløkke i hendes mure.

Han rejser sit telt lige ved siden af hende,

slår sig ned i herberget, hvor de gode bor.

Han stiller sine børn under hendes beskyttelse

og lejrer sig under hendes grene.

Hos hende finder han beskyttelse mod varmen

og slår sig ned i hendes herlighed.

Krydshenvisning:

Sir 25,8

Krydshenvisning:

Sl 49,11

Præd 2,18 6,1-2

Krydshenvisning:

Ordsp 11,17

Krydshenvisning:

Ordsp 11,17

Krydshenvisning:

Ordsp 27,20

1 Tim 6,9-10

Krydshenvisning:

Ordsp 23,6-7

Krydshenvisning:

Tob 4,7-8

Krydshenvisning:

Sl 49,18

Præd 2,21

Krydshenvisning:

Præd 5,17-19

Luk 12,19

Krydshenvisning:

1 Mos 2,17

Es 50,9

Krydshenvisning:

Præd 1,4

Es 40,6-8

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19

Sir 6,26-27

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19

Ordsp 8,34

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19

Krydshenvisning:

Sir 4,11-19