Bibelen online
Visdommens Bog Kapitel 3
De retfærdiges løn og de ugudeliges straf
De retfærdiges sjæle er i Guds hånd,
ingen pine skal nogensinde nå dem.
For de uforstandige så det ud, som var de døde,
deres endeligt blev betragtet som en ulykke
og deres bortgang fra os som udslettelse;
men de er i fred.
For selv om de for mennesker at se bliver straffet,
er deres håb om udødelighed ikke tomt.
De er blevet tugtet lidt, men vil dog møde store velgerninger;
for Gud har sat dem på prøve
og fundet, at de er ham værd.
Som guld i en smelteovn har han prøvet dem
og taget mod dem som et brændoffer.
Den dag han retter blikket mod dem, lyser de op
og danser som gnister i det tørre strå;
de skal dømme hedninger og herske over folkeslag,
og Herren skal være deres konge i al evighed.
De, der stoler på ham, skal forstå sandheden,
og de, der er tro i kærlighed, skal blive hos ham;
for han viser nåde og barmhjertighed mod sine fromme
og retter blikket mod sine udvalgte.
Men de ugudelige skal få den straf, deres tanker fortjener,
de lod hånt om den retfærdige og faldt fra Herren;
for den, der foragter visdom og lærdom, er en stakkel,
tomt er de menneskers håb og forgæves deres møje,
og uden værd er deres handlinger.
Deres kvinder er uforstandige
og deres børn ondskabsfulde,
deres efterkommere bærer på en forbandelse.
Lykkelig er derimod den barnløse kvinde, som ikke har pådraget sig skyld
og ikke søgt et syndigt leje;
hun skal få sin løn, når sjælene dømmes.
Lykkelig er også den kastrerede, som ikke handler lovløst
og ikke tænker ondt mod Herren,
for også han vil få en særlig nåde for sin troskab,
en frydefuld lod i Herrens tempel.
Den gode møje bærer herlig frugt,
og klogskabs rod sætter stadig skud.
Men ægteskabsbryderes børn når ikke målet,
og afkom fra et lovstridigt forhold udslettes.
For selv om de lever længe, regnes de for intet,
og lige til det sidste er deres alderdom æreløs;
dør de tidligt, er de uden håb
og uden trøst på afgørelsens dag.
Ondt vil det ende for en uretfærdig slægt.