Bibelen online

Første Kongebog Kapitel 22

Akab og Joshafat i krig mod aramæerne

I tre år forholdt Aram og Israel sig i ro; der var ikke krig imellem dem. Men i det tredje år kom Judas konge Joshafat ned til Israels konge. Israels konge sagde da til sine folk: »I ved, at Ramot i Gilead tilhørte os. Men vi gør ikke noget for at erobre den tilbage fra aramæerkongen.« Og til Joshafat sagde han: »Vil du gå med mig i krig mod Ramot i Gilead?« Joshafat svarede Israels konge: »Jeg gør som du, mine folk som dine folk, mine heste som dine heste!« Men Joshafat sagde til Israels konge: »Søg først råd hos Herren!« Så samlede Israels konge profeterne, henved fire hundrede mand, og spurgte dem: »Skal jeg gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?« De svarede: »Gå imod den! Herren vil give den i kongens hånd.« Men Joshafat spurgte: »Er her ikke nogen anden af Herrens profeter, vi kan søge råd hos?« og Israels konge svarede: »Jo, der er endnu en, hos hvem man kan søge råd fra Herren. Men jeg hader ham, for han profeterer mig ikke noget godt, kun noget ondt. Det er Mika, Jimlas søn.« Men Joshafat sagde: »Sådan må kongen ikke sige!« Israels konge kaldte så på en hofmand og sagde: »Få hurtigt fat på Mika, Jimlas søn!«

Israels konge og Judas konge Joshafat sad nu, iført deres kapper, på hver sin trone på tærskepladsen ved Samarias byport, og alle profeterne profeterede foran dem. Sidkija, Kena'anas søn, havde lavet sig horn af jern og sagde: »Dette siger Herren: Med disse skal du stange aramæerne, til du har gjort det af med dem.« Alle de andre profeter profeterede ligesådan: »Drag op mod Ramot i Gilead, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd.«

Buddet, som var gået hen efter Mika, sagde til ham: »Hør her! Da profeternes ord enstemmigt er til gavn for kongen, så lad dine ord være som deres og giv et godt svar.« Men Mika sagde: »Så sandt Herren lever: Kun hvad Herren siger til mig, vil jeg tale.« Da han nu var kommet til kongen, sagde kongen til ham: »Mika, skal vi gå i krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?« Han svarede: »Gå imod den, og du får lykken med dig! Herren vil give byen i kongens hånd.« Men kongen sagde til ham: »Hvor mange gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end sandheden i Herrens navn?« Da sagde Mika: »Jeg så hele Israel spredt på bjergene, som får uden hyrde, og Herren sagde: De har ingen herre, lad dem alle vende hjem i fred!« Israels konge sagde da til Joshafat: »Var det ikke det, jeg sagde til dig! Han profeterer mig ikke noget godt, kun noget ondt.«

Men Mika sagde: »Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sidde på sin trone, og hele himlens hær stod til højre og til venstre for ham. Herren spurgte: Hvem vil lokke Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? Nu råbte den ene ét, den anden noget andet. Men så trådte en ånd frem, stillede sig foran Herren og sagde: Jeg vil lokke ham! Da Herren spurgte ham hvordan, svarede han: Jeg vil gå ud og blive en løgneånd i munden på alle hans profeter. Herren sagde: Du er i stand til at lokke ham, gå ud og gør det! Altså er det en løgneånd, Herren har lagt i munden på alle dine profeter her, for Herren truer dig med ulykke.«

Men nu trådte Sidkija, Kena'anas søn, frem, slog Mika på kinden og sagde: »Skulle Herrens ånd have forladt mig for at tale gennem dig?« Mika svarede: »Det skal du få at se, den dag du går ind i det inderste rum for at skjule dig!« Men Israels konge sagde: »Grib Mika og bring ham til byens kommandant, Amon, og til kongesønnen Joash og sig: Dette siger kongen: Kast denne mand i fængsel, og sæt ham på vand og brød, til jeg vender uskadt tilbage.« Da sagde Mika: »Hvis du virkelig vender uskadt tilbage, er det ikke Herren, der har talt ved mig.«

– Og han sagde: »Hør, alle folkeslag!« –

Så drog Israels konge og Judas konge Joshafat op mod Ramot i Gilead. Israels konge sagde til Joshafat: »Jeg vil gøre mig ukendelig, før jeg går ud i kampen; behold du dine egne klæder på.« Så gjorde Israels konge sig ukendelig og gik i kamp. Arams konge havde imidlertid givet sine toogtredive vognkommandanter befaling til ikke at angribe hvem som helst, men kun Israels konge. Da nu vognkommandanterne så Joshafat, sagde de: »Det må være Israels konge!« Og de vendte sig mod ham for at gå til angreb på ham. Joshafat råbte om hjælp, og da vognkommandanterne forstod, at han ikke var Israels konge, trak de sig tilbage.

Men en mand skød sin bue af på lykke og fromme og ramte Israels konge mellem pladerne og brynjen. Kongen sagde da til sin vognstyrer: »Vend om og bring mig ud af slagrækken, for jeg er såret!« Selv om kampen blev voldsommere og voldsommere den dag, holdt kongen sig oprejst på sin vogn over for aramæerne. Men om aftenen døde han, og blodet fra såret flød ned i vognen. Ved solnedgang lød råbet gennem lejren: »Hver mand til sin by! Hver mand til sit land!« Kongen døde og blev bragt til Samaria.

Kongen blev begravet i Samaria. Da man skyllede hans vogn ren ved Samarias dam, slikkede hundene hans blod, og skøgerne badede i det, efter det ord, Herren havde talt.

Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han byggede, og alle de byer, han befæstede, står jo i Israels Kongers Krønike. Så lagde Akab sig til hvile hos sine fædre, og hans søn Akazja blev konge efter ham.

Joshafat af Juda

Joshafat, Asas søn, blev konge over Juda i Israels konge Akabs fjerde regeringsår. Joshafat var femogtredive år, da han blev konge, og han regerede femogtyve år i Jerusalem. Hans mor hed Azuba og var datter af Shilki. Han fulgte helt i sin far Asas spor og veg ikke fra dem, men gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne. Men offerhøjene forsvandt ikke. Folket fortsatte med at bringe slagtofre og tænde offerild på højene. Joshafat holdt fred med kongen af Israel.

Hvad der ellers er at fortælle om Joshafat, de heltegerninger, han udførte, hvordan han førte krig, står jo i Judas Kongers Krønike. Men resten af de mandlige helligskøger, som var tilbage fra hans far Asas tid, udryddede han af landet.

Dengang var der ingen konge i Edom. Men kong Joshafats guvernør byggede et Tarshish-skib for at sejle til Ofir efter guld; men han kom ikke af sted, for skibet forliste ved Esjongeber. Akabs søn Akazja foreslog da Joshafat at lade skibe bemande både med hans og Joshafats folk, men det ville Joshafat ikke.

Joshafat lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet hos sine fædre i sin fader Davids by. Hans søn Joram blev konge efter ham.

Akazja af Israel

Akazja, Akabs søn, blev konge over Israel i Samaria i Judas konge Joshafats syttende regeringsår, og han regerede to år over Israel. Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han fulgte i sin fars og sin mors spor og i Nebats søn Jeroboams spor, han, som havde forledt Israel til synd. Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og vakte derved Herrens, Israels Guds, vrede, ganske som hans far havde gjort.

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Jos 21,38

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

2 Kong 3,7

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

2 Kong 3,11

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

4 Mos 27,17

Matt 9,36

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

2 Krøn 18,18

Es 6,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

2 Thess 2,11

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

1 Kong 20,30

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Note:

Ordene: Og han sagde: »Hør, alle folkeslag!« findes ikke i den græske oversættelse og giver ikke mening i sammenhængen. Det er de samme ord, der indleder Mikabogen (Mika 1,2), og anbringelsen her skyldes formodentlig en forveksling af de to profeter med samme navn.

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

1 Kong 21,19

2 Kong 9,25-26

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 18

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

1 Kong 15,24

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

1 Kong 15,14

2 Kong 12,4

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

2 Krøn 17-20

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

1 Kong 15,12

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

1 Kong 9,28

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

Krydshenvisning:

2 Krøn 20,31-21,1

2 Kong 8,16

Krydshenvisning:

1 Kong 16,31-33

Krydshenvisning:

1 Kong 16,31-33