Bibelen online

Første Makkabæerbog Kapitel 10

Demetrios I slutter fred med Jonatan

År 160 gik Antiokus' søn Alexander Epifanes imod Ptolemais og indtog den; indbyggerne tog imod ham, og han blev konge dér. Da kong Demetrios hørte det, samlede han mange tropper og drog i krig mod ham. Og han sendte Jonatan et brev med forsikringer om fred, så han kunne føle sig beæret. Han tænkte nemlig: »Lad os komme først med at få sluttet fred med jøderne, før han slår sig sammen med Alexander imod os. For han vil huske alt det onde, vi har gjort mod ham og hans brødre og mod folket.« Demetrios gav så Jonatan ret til at samle tropper, skaffe sig våben og være hans forbundsfælle, og han lovede, at de gidsler, der befandt sig i Borgen, skulle udleveres til ham.

Jonatan kom så til Jerusalem og læste brevet op for hele folket og for besætningen i Borgen, og de blev grebet af forfærdelse, da de hørte, at kongen havde givet ham ret til at samle tropper. Besætningen i Borgen udleverede gidslerne til Jonatan, og han gav dem tilbage til deres forældre. Jonatan bosatte sig i Jerusalem, og han begyndte at genopbygge og istandsætte byen. Han pålagde dem, der udførte arbejdet, at opføre bymurene og murene omkring Zions bjerg af kvadersten, for at de kunne blive stærkere; og det gjorde de. De fremmede, som var i de fæstninger, Bakkides havde bygget, flygtede; hver og én forlod de deres post og vendte hjem til deres eget land. Kun i Bet-Sur blev der nogle tilbage af dem, som havde opgivet loven og budene. Byen var nemlig deres tilflugtssted.

Alexander Balas udnævner Jonatan til ypperstepræst

Da kong Alexander hørte om de løfter, som Demetrios i brevet havde givet Jonatan, og da han fik beretning om de kampe, som Jonatan og hans brødre havde udkæmpet, om de bedrifter, de havde udført, og om de lidelser, de havde været igennem, udbrød han: »Mon vi kan finde bare én som ham? Lad os straks gøre ham til vores Ven og forbundsfælle!« Og han skrev et brev med følgende ordlyd og sendte det til ham: »Kong Alexander hilser sin broder Jonatan. Vi har hørt om dig, at du er en dygtig kriger og værdig til at være vores Ven. Derfor udnævner vi dig i dag til ypperstepræst for dit folk og til at blive kaldt Kongens Ven« – han sendte ham samtidig en purpurkappe og en guldkrone – »og du skal tænke på, hvad der tjener os, og bevare venskabet med os.« I den syvende måned år 160 under løvhyttefesten iførte Jonatan sig så de hellige klæder, og han samlede tropper og skaffede sig en mængde våben.

Demetrios I søger at overbyde Alexander Balas

Da Demetrios hørte om disse ting, blev han foruroliget og sagde: »Hvordan kunne vi lade Alexander komme os i forkøbet med at opnå jødernes venskab og dermed vinde styrke? Også jeg vil skrive et brev og søge at overtale dem med tilsagn om hæder og gaver, for at de kan holde med mig og yde mig hjælp.« Og han sendte et brev til dem med følgende ordlyd:

»Kong Demetrios hilser det jødiske folk. Vi har glædet os over at høre, at I har overholdt forbundet med os, og at I fortsat står i venskabsforhold til os og ikke er gået over til vores fjender. Bliv nu ved med at vise troskab mod os; så vil vi belønne jer til gengæld for det, I gør for os. Vi vil fritage jer for mange skatter og give jer gaver. Hermed fritager og undtager jeg jer og alle jøder for personskatten, for saltafgiften og for skatten til kronen. Og hvad der skulle betales svarende til værdien af den tredjedel af sæden og den halvdel af frugthøsten, som tilkommer mig, giver jeg fra i dag og i al fremtid afkald på at få fra landet Juda og fra de tre distrikter i Samaria og Galilæa, som fra den dag i dag og for al fremtid er lagt til landet Juda. Jerusalem – og områderne omkring byen – skal være hellig by og fritaget for skat; det gælder også skat af tienden og tempelindtægterne. Jeg giver også afkald på retten til Borgen i Jerusalem og overlader den til ypperstepræsten, så han i Borgen kan anbringe de mænd, han selv udvælger til at bevogte den.

Hver eneste jøde, der er blevet ført bort som fange fra landet Juda til en eller anden del af mit rige, frigiver jeg uden modydelse; ingen må opkræve skat af dem, heller ikke for deres husdyr. Under alle fester, på sabbatter og nymånedage, på de øvrige foreskrevne helligdage samt tre dage før og tre dage efter festerne skal alle de jøder, der er i mit rige, være fritaget for at betale skatter; ingen skal have ret til at opkræve noget eller bebyrde nogen af dem med noget som helst. Blandt jøderne skal der udskrives op mod tredive tusind mand, der kan indgå i kongens tropper, og de vil få løn svarende til den, der tilkommer alle kongens tropper. En del af dem skal anbringes i de store kongelige fæstninger og nogle af dem indsættes i betroede embeder i riget. Deres overordnede og deres ledere skal tages af deres midte, og de skal følge deres egne love, sådan som kongen også har påbudt det i landet Juda. De tre distrikter, der er blevet lagt til Judæa fra Samarias område, skal lægges til Judæa på en sådan måde, at de betragtes som stående under én og samme hersker, og de skal ikke adlyde nogen anden myndighed end ypperstepræsten.

Ptolemais og det tilgrænsende område giver jeg som gave til helligdommen i Jerusalem til at dække de løbende udgifter, og selv giver jeg hvert år femten tusind sekel sølv af de kongelige indtægter fra passende steder. Og alt det resterende, som mine skatteopkrævere i modsætning til tidligere år ikke har afleveret, skal de fra nu af give til det, der vedrører templet. Hertil kommer de fem tusind sekel sølv, som de plejede at opkræve af de midler, der årligt blev indbetalt til helligdommen; også dem giver jeg afkald på, da de tilkommer de præster, der forretter tempeltjenesten. Der kan ikke gøres krav gældende over for nogen, som søger tilflugt i templet eller på tempelområdet i Jerusalem, fordi han står i gæld til kongen eller har anden gæld; der kan heller ikke foretages udpantning i noget af det, han ejer i mit rige. Udgifterne til genopbygning og istandsættelse af helligdommen skal dækkes af de kongelige indtægter, og udgifterne til at genopbygge Jerusalems mure og til at befæste byen hele vejen rundt skal ligeledes dækkes af kongens indtægter. Det samme gælder for genopbygningen af bymurene andre steder i Judæa.«

Alexander Balas besejrer Demetrios I

Da Jonatan og folket hørte disse ord, troede de ikke på dem og tog dem ikke til sig, for de havde ikke glemt alt det onde, Demetrios havde gjort i Israel, og hvor meget han havde undertrykt dem. De foretrak at holde sig til Alexander, fordi han havde været den første til at tilbyde dem fred, og de blev ved med at være hans forbundsfæller, så længe han levede.

Kong Alexander samlede mange tropper og tog opstilling over for Demetrios; de to konger stødte sammen i kamp, og Alexanders hær tog flugten. Demetrios forfulgte ham og fik overtaget over hans folk. Men Alexander kæmpede hårdnakket, til solen gik ned, og Demetrios faldt den dag.

Jonatan som gæst ved Alexander Balas' bryllup

Alexander sendte så bud til kong Ptolemæus i Egypten med den besked: »Jeg er vendt tilbage til mit rige, hvor jeg har taget sæde på mine fædres trone og overtaget styret. Jeg har knust Demetrios og taget magten i vort land. Jeg indlod mig i kamp med ham, og han selv og hans hær blev knust af os, og vi har taget sæde på hans kongetrone. Lad os derfor nu slutte venskab med hinanden. Giv mig din datter til hustru; så bliver jeg din svigersøn, og jeg vil give dig og hende gaver, som er dig værdige.«

Kong Ptolemæus svarede: »Lykkelig den dag, du vendte tilbage til dine fædres land og tog sæde på deres kongetrone! Jeg vil nu gøre det, du skrev om, men mød mig i Ptolemais, for at vi kan træffe hinanden, så vil jeg lade dig blive min svigersøn, som du har foreslået.« Ptolemæus rejste så fra Egypten sammen med sin datter Kleopatra og kom år 162 til Ptolemais. Kong Alexander mødtes med ham, og Ptolemæus gav ham sin datter Kleopatra, og han holdt hendes bryllup i Ptolemais med pomp og pragt, som konger nu gør det.

Kong Alexander skrev til Jonatan, at han skulle komme og møde ham. Han drog så med stor pragt til Ptolemais og mødte de to konger, gav dem og deres Venner sølv og guld og mange gaver, og han vandt deres velvilje. Nogle ondsindede og lovløse mænd fra Israel rottede sig sammen mod Jonatan og rettede anklager mod ham, men kongen skænkede dem ikke opmærksomhed. Han befalede derimod, at man skulle tage Jonatans klæder af ham og give ham en purpurkappe på, og det gjorde de. Kongen lod ham tage sæde ved sin side og sagde til sine ledende mænd: »Gå med ham ind i byen og lad udråbe, at ingen må rette nogen som helst anklage mod ham, og ingen må volde ham vanskeligheder af nogen som helst grund.« Da de, der var kommet for at rette anklager, så den ære, der blev vist ham gennem det, herolden råbte, og så ham klædt i purpur, tog de alle flugten. Kongen viste ham også den ære at lade ham indskrive blandt sine Fornemste Venner og udnævne til hærfører og statholder. Jonatan vendte så tilbage til Jerusalem med fred og glæde.

Jonatan besejrer Apollonios ved Ashdod

År 165 kom Demetrios' søn Demetrios fra Kreta til sine fædres land, og da kong Alexander hørte det, blev han meget foruroliget og vendte tilbage til Antiokia. Demetrios godkendte Apollonios i hans stilling som statholder over Kølesyrien. Apollonios samlede en stor hær, slog lejr ved Jamnia og sendte derfra følgende budskab til ypperstepræsten Jonatan: »Som den eneste sætter du dig op mod os; jeg er blevet til spot og spe på grund af dig. Hvorfor optræder du som herre over os oppe i bjergene? Men godt! Hvis du sætter lid til dine tropper, så kom ned til os på sletten og lad os måle os med hinanden dér, for byernes hærstyrke har jeg på min side. Spørg dig for og lær, hvem jeg er, og hvem de andre er, som hjælper os, og man vil sige, at det er umuligt for jer at holde stand mod os, for to gange er dine fædre blevet slået på flugt i deres eget land, og nu vil heller ikke du kunne forsvare dig mod rytteriet og en så stor hær på sletten, hvor der hverken findes klipper eller sten eller noget sted at flygte hen.« Da Jonatan hørte Apollonios' budskab, blev han oprørt og udvalgte ti tusind mand, og med dem rykkede han ud fra Jerusalem. Hans bror Simon sluttede sig til ham for at hjælpe ham. Jonatan slog lejr ved Joppe, men indbyggerne i byen lukkede portene for ham, for Apollonios havde en besætning liggende i Joppe. De gik så til angreb på byen. Indbyggerne blev nu bange og lukkede op, og Jonatan blev herre over Joppe. Da Apollonios hørte det, opstillede han tre tusind ryttere og en stor styrke bestående af fodfolk og rykkede frem mod Ashdod, som om han ville gå videre, men samtidig trak han ind på sletten, fordi han havde et talrigt rytteri, som han satte sin lid til. Jonatan fulgte efter ham mod Ashdod, og hærene stødte sammen i kamp. Nu havde Apollonios ladet tusind ryttere blive tilbage, skjult bag ved israelitterne. Jonatan blev dog klar over, at der var et baghold bag ham; fjenderne omringede hans hær og sendte pile mod hans folk fra morgen til aften. Men Jonatans folk stod fast, som han havde befalet, og fjendernes heste blev trætte. Da trak Simon sin hær til og åbnede kamp mod fodfolkets hærafdeling, for rytteriet var udmattet, og han nedkæmpede fjenderne og slog dem på flugt. Rytteriet blev spredt ud over sletten, og de flygtede til Ashdod og søgte ind i deres afgudstempel Bet-Dagon for at redde livet.

Jonatan stak ild på Ashdod og byerne omkring den, og han udplyndrede dem. Han stak ild på Dagons tempel og brændte dem inde, der havde søgt tilflugt dér. De, der faldt for sværdet, udgjorde sammen med dem, der indebrændte, hen ved otte tusind mand. Så brød Jonatan op derfra og slog lejr ved Ashkalon, og byens indbyggere kom ud og gav ham en ærefuld modtagelse. Jonatan og hans folk vendte så tilbage til Jerusalem med stort bytte. Da kong Alexander hørte om det, gav han Jonatan endnu flere æresbevisninger. Han sendte ham et guldspænde, sådan som det er skik at gøre mod Kongens Slægtninge, og han gav ham Ekron med hele dens område som ejendom.

Note:

år 160: 153/152 f.Kr.

Krydshenvisning:

1 Makk 9,53

1 Makk 1,34

Krydshenvisning:

1 Makk 9,53

Krydshenvisning:

1 Makk 9,53

Krydshenvisning:

1 Makk 9,53

Krydshenvisning:

1 Makk 4,60 6,62

Krydshenvisning:

1 Makk 9,50-52

Krydshenvisning:

1 Makk 2,18

Krydshenvisning:

Est 8,15

Note:

den syvende måned år 160: sept.- okt. 152 f.Kr.

Krydshenvisning:

2 Mos 28,2-43

Krydshenvisning:

1 Makk 11,34-35 13,39

Krydshenvisning:

1 Makk 11,34-35 13,39

Krydshenvisning:

1 Makk 11,34-35 13,39

Krydshenvisning:

1 Makk 1,34

Krydshenvisning:

Ezra 6,4-10

1 Makk 10,1

Krydshenvisning:

Ezra 6,4-10

Note:

i modsætning til tidligere år: efter de fleste græske håndskrifter. Göttingerudgaven har under de tidligere folk.

Krydshenvisning:

Ezra 6,4-10

Krydshenvisning:

Ezra 6,4-10

Krydshenvisning:

Ezra 6,4-10

Krydshenvisning:

Ezra 6,4-10

Krydshenvisning:

1 Makk 7,9 9,1

Note:

år 162: 151/150 f.Kr.

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

1 Makk 2,18

Krydshenvisning:

1 Makk 11,20-26

Note:

år 165: 148/147 f.Kr.

Krydshenvisning:

1 Sam 4,1-11 31,1-7

Note:

Joppe er identisk med det bibelske Jafo; Jos 19,46. Ezra 3,7.

Krydshenvisning:

1 Sam 5,1-2

Krydshenvisning:

1 Makk 5,68

Note:

Kongens Slægtninge er en titel for højtstående embedsmænd af kongelig slægt.