Bibelen online

Anden Kongebog Kapitel 11

Atalja af Juda

Da Akazjas mor Atalja så, at hendes søn var død, gav hun sig til at udrydde hele kongeslægten. Men Josheba, datter af kong Joram og søster til Akazja, fik Akazjas søn Joash smuglet bort fra de kongesønner, som skulle dræbes, og hun anbragte ham og hans amme i sengekammeret. De skjulte ham for Atalja, så han ikke blev dræbt. I seks år var han skjult hos hende i Herrens tempel, mens Atalja regerede i landet.

I det syvende år sendte Jojada bud efter hundredførerne for karerne og for livvagten og lod dem komme til sig i Herrens tempel, hvor han sluttede pagt med dem og tog dem i ed. Derpå lod han dem se kongesønnen og befalede: »Sådan skal I gøre: Den tredjedel af jer, der kommer på sabbatten for at holde vagt ved kongens palads, og den tredjedel, der er i Sur-porten, og den tredjedel, der er i porten bag livvagten, I skal på skift holde vagt ved templet. Og de to afdelinger af jer, der plejer at blive afløst på sabbatten, skal stå vagt om kongen i Herrens tempel. I skal stille jer i ring om kongen, hver med våben i hånd; den, der bryder ind i rækkerne, skal lide døden. I skal være om kongen, hvor han står og går.«

Hundredførerne gjorde, ganske som præsten Jojada befalede. De tog hver deres mænd, både dem, der afløste, og dem, der blev afløst på sabbatten, og de kom til præsten Jojada. Præsten gav hundredførerne spyddene og skjoldene, som havde tilhørt kong David, og som var i Herrens tempel. Da livvagten stod opstillet, hver med våben i hånd, fra templets sydside til dets nordside, foran alteret og templet, rundt om kongen, førte han kongesønnen ud, satte diademet på ham og gav ham loven. Så udråbte de ham til konge og salvede ham, og de klappede i hænderne og råbte: »Kongen leve!« Da Atalja hørte råbet fra livvagten og folkemængden, gik hun ind til folkemængden i Herrens tempel, og der så hun kongen stå ved søjlen, som det var skik, mens sang og trompetfanfarer bølgede om ham, og alle storbønderne jublede og blæste i trompeter. Så flængede Atalja sine klæder og råbte: »Forræderi, forræderi!« Men præsten Jojada gav befaling til hærens beskikkede hundredførere og sagde til dem: »Før hende ud mellem rækkerne! Dem, der vil følge hende, skal I dræbe med sværdet.« For præsten havde sagt: »Hun må ikke lide døden i Herrens tempel.« Så greb de hende, og da hun ad vejen gennem Hesteporten var kommet til kongens palads, blev hun dræbt der.

Jojada sluttede nu pagten mellem Herren og kongen og folket om, at de skulle være Herrens folk, samt pagten mellem kongen og folket. Derpå gik alle storbønderne til Ba'als tempel og rev det og dets altre ned og knuste dets billeder fuldstændigt, og de dræbte Ba'als præst Mattan foran altrene. Præsten satte vagt ved Herrens tempel, og han tog hundredførerne, karerne og livvagten og alle storbønderne, og de førte kongen ned fra Herrens tempel og kom ad vejen gennem livvagtens port til kongens palads, hvor han satte sig på kongetronen; alle storbønderne glædede sig, og byen forholdt sig i ro. Men Atalja dræbte man med sværd i kongens palads.

Joash var syv år, da han blev konge.

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Kong 8,26 9,27

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Note:

karerne er en del af den kongelige livgarde.

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

1 Sam 10,24

1 Kong 1,25 1,39

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

Neh 3,28

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Kong 10,26-27

Dom 6,25

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,10-23,21

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 24

Krydshenvisning:

2 Krøn 24