Bibelen online

Jeremias' Bog Kapitel 2

Israels frafald

Herrens ord kom til mig: Gå hen og råb til Jerusalem: Dette siger Herren:

Jeg husker din trofasthed, da du var ung,

din kærlighed, da du stod brud.

Du fulgte mig i ørkenen,

i et land, hvor ingen sår.

Israel var hellig for Herren,

det var hans førstegrøde,

alle, som spiste af den, pådrog sig skyld,

ulykke ramte dem,

siger Herren.

Hør Herrens ord, Jakobs hus,

alle Israels slægter:

Dette siger Herren:

Hvad ondt fandt jeres fædre hos mig,

siden de gik bort fra mig

og fulgte tomme guder,

så de endte i tomhed?

De spurgte ikke: »Hvor er Herren,

der førte os op fra Egypten

og ledte os gennem ørkenen,

et land med ødemarker og afgrunde,

et land, der er tørt og mørkt,

et land, hvor ingen færdes,

og ingen mennesker bor?«

Jeg førte jer ind i frugthaven,

så I kunne nyde dens overflod af frugt.

Men da I kom ind i mit land, gjorde I det urent,

I gjorde min arvelod afskyelig.

Præsterne spurgte ikke:

»Hvor er Herren?«

De lovkyndige kendte mig ikke,

hyrderne brød med mig,

profeterne profeterede ved Ba'al,

de fulgte guder, der intet gavner.

Derfor rejser jeg stadig anklage mod jer,

siger Herren,

rejser anklage mod jeres sønners sønner.

Drag over til kittæernes øer, og se efter,

send folk til Kedar, og giv nøje agt,

undersøg, om noget lignende er sket.

Skifter et hedningefolk sine guder ud?

– og de er ikke engang guder!

Men mit folk har skiftet sin ære ud

med noget, der intet gavner.

Du skal gyse over det, himmel,

du skal stivne af skræk og rædsel,

siger Herren.

To onde ting har mit folk gjort:

De har forladt mig,

en kilde med levende vand,

og de har udhugget cisterner,

cisterner, der slår revner

og ikke kan holde vand.

Er Israel en træl, er han født som træl?

Hvorfor er han blevet til bytte?

Ungløver brølede

og knurrede mod ham;

de lagde hans land øde,

hans byer er brændt, og ingen bor der.

Selv folk fra Nof og Takpankes

knuste issen på dig.

Mon ikke dette ramte dig,

fordi du svigtede Herren din Gud,

dengang han førte dig på vejen?

Hvorfor går du til Egypten

og drikker af Shihors vand?

Hvorfor tager du til Assyrien

og drikker af Eufrats vand?

Lad din ulykke tugte dig,

lad din troløshed straffe dig;

du skal indse, hvor ondt og bittert det er,

at du svigtede Herren din Gud

og ikke frygtede mig,

siger Herren, Hærskarers Herre.

For længst har du brudt dit åg

og sprængt dine lænker.

Du sagde: »Jeg vil ikke være træl!«

Men på alle høje bakker

og under alle grønne træer

lagde du dig og horede.

Jeg havde dog plantet dig

som en vinranke, en ægte stikling.

Hvor kunne du da forvandles

til et vildskud, en uægte vinstok?

Om du så vasker dig med sæbe

og ødsler med lud,

er du i mine øjne plettet af synd,

siger Gud Herren.

Hvor kan du sige: »Jeg er ikke blevet uren,

jeg fulgte ikke Ba'alerne!«

Se på din færd i dalen,

erkend, hvad du gjorde,

en letfodet kamelhoppe, der strejfer omkring,

et vildæsel, der hører hjemme i ørkenen

og snapper efter vejret i brunst.

Hvem kan holde hendes begær tilbage?

De, der søger hende, bliver ikke trætte,

de finder hende i hendes måned.

Skån din fod for slid,

din hals for tørst!

Men du svarer: »Jeg holder ikke op,

jeg elsker de fremmede og vil følge dem.«

Som tyven bliver til skamme, når han gribes,

skal Israel blive til skamme

sammen med sine konger og stormænd,

sine præster og profeter;

de siger til træet: »Du er min far«

og til stenen: »Du har født mig«;

de har vendt ryggen til mig,

ikke ansigtet.

Når ulykken kommer, siger de:

»Rejs dig, og frels os!«

Men hvor er de guder, du har lavet dig?

Lad dem rejse sig og frelse dig, når ulykken kommer.

For du har lige så mange guder,

som du har byer, Juda.

Hvorfor går I i rette med mig?

I har jo alle brudt med mig,

siger Herren.

Forgæves slog jeg jeres sønner,

de tog ikke ved lære.

Som løven dræber,

fortærede jeres sværd profeterne.

Du slægt, mærk dig Herrens ord:

Har jeg været en ørken for Israel

eller et bælgmørkt land?

Hvorfor siger mit folk: »Vi går vore egne veje

og kommer ikke mere til dig.«

Glemmer den unge pige sit smykke

eller bruden sit bælte?

Og dog har mit folk glemt mig

i dage uden tal.

Hvor er du dygtig

til at søge elskov;

derfor har du også lært

at handle ondt!

Selv på dine kappeflige er der blod

fra uskyldige fattige,

mennesker, du ikke har grebet i indbrud.

Trods alt dette

siger du: »Jeg er uden skyld,

hans vrede har vendt sig fra mig.«

Men jeg bringer dig for retten,

selv om du siger: »Jeg har ikke syndet.«

Hvor det falder dig let

at vælge en anden vej!

Men også af Egypten får du skam,

ligesom du fik skam af Assyrien.

Også derfra må du gå

med hænderne over hovedet,

for Herren har forkastet dem, du stolede på,

dem får du ingen nytte af.

Krydshenvisning:

Hos 2,16 13,5

Krydshenvisning:

2 Mos 28,36

Krydshenvisning:

2 Kong 17,15

Krydshenvisning:

5 Mos 1,25

Dom 2,1-2

Krydshenvisning:

Sl 106,20

Rom 1,23

Krydshenvisning:

Jer 17,13

Sl 36,10

Joh 7,38

Bar 3,12-13

Krydshenvisning:

Jer 4,7

Krydshenvisning:

Jer 44,1

Krydshenvisning:

Ez 6,13

Krydshenvisning:

Es 5,1-4

Krydshenvisning:

Job 9,30

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

5 Mos 32,37-38

Dom 10,14

Jer 11,12-13

Krydshenvisning:

Jer 5,3

Krydshenvisning:

2 Kong 23,33-35

Es 30,3

Krydshenvisning:

2 Sam 13,19