Bibelen online

Visdommens Bog Kapitel 18

Men over dine fromme strålede det klareste dagslys. De lovløse, som kunne høre deres stemmer, men ikke se deres skikkelser, priste dem lykkelige, fordi de ikke havde måttet lide som de selv, og de takkede dem, fordi de ikke gjorde dem noget ondt til gengæld for den uret, de tidligere havde lidt, og de bad om tilgivelse for deres fjendskab. Som modstykke til mørket gav du dine fromme en flammende ildsøjle som vejviser på deres vandring ind i det ukendte, en sol, der uden at brænde dem fulgte med på deres glorværdige færd i det fremmede. De lovløse havde virkelig fortjent at blive berøvet dagens lys og blive holdt fanget af mørket, de som havde holdt dine sønner fanget bag lås og slå; det var jo gennem dine sønner, lovens uforgængelige lys skulle gives til verden.

Egypternes førstefødte dræbes, Israel reddes

Da de havde besluttet at dræbe de frommes små børn, og ét barn var blevet sat ud og reddet, berøvede du dem som straf en mængde af deres børn og lod dem selv omkomme på én gang i de mægtige vande. Den nat var i forvejen kundgjort for vore fædre, for at de kunne vide god besked og glæde sig over de løfter, de stolede på. Det, dit folk forventede, var, at de retfærdige blev reddet, og deres fjender gik til grunde; det middel, du brugte til at tugte vore modstandere med, brugte du også til at kalde os til dig og herliggøre os. For de fromme sønner af retsindige fædre slagtede deres offerdyr i det skjulte, og de bestemte i enighed at følge den guddommelige lov, som siger, at de hellige i fællesskab skal dele både det gode og det farefulde, og de begyndte allerede nu at istemme deres fædres lovsange. Som et skingert ekko lød fjendernes skrig, og den hjerteskærende lyd af de sørgendes klage over børnene bredte sig. Slave og herre blev ramt af den samme straf, den jævne mand fik samme skæbne som sin konge; alle blev på én gang ramt af én og samme død, og deres døde var talløse. De levende var ikke engang tilstrækkelig mange til at begrave dem, for i ét afgørende øjeblik var den dyrebareste del af deres afkom blevet tilintetgjort. Fordi de havde deres egen trolddomskunst, havde de ikke villet tro på noget; men da deres førstefødte blev dræbt, måtte de bekende, at det folk var Guds søn. For da dyb stilhed herskede overalt, og natten i sit hastige løb var halvt til ende, sprang dit almægtige ord fra himlens kongetrone som en barsk kriger, bevæbnet med din ubønhørlige befalings skarpe sværd, midt ind i det fortabte land. Dér gjorde han holdt og fyldte alt med død; han stod på jorden, men rakte dog til himlen. Da blev de straks skræmt af frygtelige drømmesyner, og en pludselig rædsel faldt over dem. Da de var styrtet halvdøde om, én her, én der, gjorde de det klart, hvorfor de måtte dø; for de drømme, der havde foruroliget dem, havde afsløret det i forvejen, for at de ikke skulle gå til grunde uden at vide, hvorfor de måtte lide ondt.

Også de retfærdige oplevede at blive berørt af døden; en plage ramte mange folk i ørkenen. Men vreden varede ikke lang tid, for en udadlelig mand skyndte sig at træde frem som forkæmper med sin særlige præstetjenestes våben: bøn og sonende røgelsesoffer; han trådte op mod harmen og satte en grænse for ulykken. Således viste han, at han var din tjener. Det var ikke med kropsstyrke og våbenmagt, han besejrede vreden; nej, med ordet betvang han hævneren ved at minde om de edspagter, der var sluttet med fædrene. Folk var allerede faldet i hobevis, og lig lå på lig; da stillede han sig midt iblandt dem, standsede vreden og afskar den vejen til de levende. For på hans lange klædning var hele verden gengivet; fædrenes navnkundighed var indgraveret i fire rækker sten, og din majestæt var på diademet omkring hans hoved. Over for dem måtte ødelæggeren vige, dem var han bange for; det var jo tilstrækkeligt, at folket én gang oplevede vreden.

Krydshenvisning:

2 Mos 10,23

Visd 16,2

Krydshenvisning:

2 Mos 13,21

Visd 10,17

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

2 Mos 1,16 2,1-10 14,28

Sl 105,36

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

1 Mos 15,13-14

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

2 Mos 4,22-23

Visd 17,7

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

1 Krøn 21,15-16

Hebr 4,12

Åb 1,16

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

1 Krøn 21,15-16

Hebr 4,12

Åb 1,16

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

2 Mos 11,1-12,30

Krydshenvisning:

4 Mos 17,6-15

Note:

en udadlelig mand: Aron.

Krydshenvisning:

4 Mos 17,6-15

Krydshenvisning:

4 Mos 17,6-15

Visd 12,21

Note:

vreden og afskar den: efter alle græske håndskrifter. Göttingerudgaven retter til angrebet og afskar det.

Krydshenvisning:

4 Mos 17,6-15

Krydshenvisning:

4 Mos 17,6-15

2 Mos 28,1-39

Sir 45,8-12

Krydshenvisning:

4 Mos 17,6-15

1 Kor 10,10