Bibelen online

Første Samuelsbog Kapitel 14

En dag sagde Sauls søn Jonatan til sin våbendrager: »Kom, lad os gå over på den anden side til filistrenes forpost.« Men han fortalte ikke sin far noget. På det tidspunkt sad Saul i udkanten af Gibea under granatæbletræet på tærskepladsen. Han havde omtrent seks hundrede mand hos sig. Akija bar efoden; han var søn af Akitub, en bror til Ikabod, der var søn af Pinehas og sønnesøn af Eli, Herrens præst i Shilo. Ingen vidste, at Jonatan var gået. På begge sider af det pas, som Jonatan prøvede at komme igennem for at angribe filistrenes forpost, er der et klippefremspring; det ene hedder Boses, det andet Sene. Den ene spids rager i vejret på nordsiden ud for Mikmas, og den anden på sydsiden ud for Geba.

Jonatan sagde altså til sin våbendrager: »Kom, lad os gå over til forposten hos disse uomskårne mennesker. Måske vil Herren hjælpe os, for der er intet, der hindrer Herren i at give sejr, uanset om vi er mange eller få.« Våbendrageren sagde: »Gør det, du har i sinde! Gå i gang! Jeg går med dig, hvorhen du vil.« Jonatan sagde: »Nu går vi over til mændene og sørger for at blive opdaget af dem. Hvis de siger til os: ›Rør jer ikke, førend vi når frem til jer,‹ så bliver vi stående, hvor vi er, og går ikke op til dem. Men siger de: ›Kom op til os!‹ så går vi derop, for så har Herren givet dem i vores hånd. Det skal være vores tegn.«

Da nu filistrenes forpost opdagede dem, sagde filistrene: »Se, der er nogle hebræere, der er kommet ud af grotterne, hvor de gemte sig.« Og mændene på forposten råbte til Jonatan og hans våbendrager: »Kom op til os, så skal vi fortælle jer noget.« Jonatan sagde til sin våbendrager: »Følg med mig derop, for Herren har givet dem i Israels hånd.« Så klatrede Jonatan derop på hænder og fødder fulgt af våbendrageren. Jonatan fældede filistrene, og våbendrageren kom bagefter og gav dem dødsstødet. I dette første angreb, som Jonatan og hans våbendrager foretog, dræbte de omtrent tyve mand på en strækning af omtrent en halv plovfures længde. Da opstod der rædsel i lejren og i hele hæren; selv forposten og plyndringsstyrken blev grebet af rædsel. Jorden rystede, og der opstod en gudsrædsel.

Da Sauls udkigsposter i Gibea i Benjamin så derover og opdagede forvirringen i den fjendtlige hær, sagde Saul til sine folk: »Hold mønstring, og find ud af, hvem vi mangler!« De holdt mønstring, og det viste sig, at Jonatan og hans våbendrager ikke var der. Saul sagde til Akija: »Kom med Guds ark!« Guds ark befandt sig nemlig dengang hos israelitterne. Mens Saul talte med præsten, blev larmen i filistrenes lejr større og større. Så sagde Saul til præsten: »Lad det være!« Derpå kaldte Saul alle sine folk sammen, og da de kom ud på slagmarken, så de, at filistrene rettede deres sværd mod hinanden, og det var én stor forvirring. De hebræere, som tidligere havde været på filistrenes side, og som var draget i felten med dem, faldt fra og gik over til israelitterne, som havde sluttet sig til Saul og Jonatan. Da alle de israelitter, som havde gemt sig i Efraims bjergland, hørte, at filistrene var på flugt, gik de også med i krigen og forfulgte dem. Således gav Herren Israel sejr den dag.

Kampen bredte sig forbi Bet-Aven, og israelitterne var hårdt trængt den dag. Saul afkrævede folkene en ed og sagde: »Forbandet være den mand, som spiser, før det bliver aften, og jeg har taget hævn over mine fjender.« Ingen spiste. Nu var der honning på marken, og da folkene kom hen til bikagerne, opdagede de, at der var en overflod af honning; men ingen førte hånden til munden af frygt for eden. Jonatan havde imidlertid ikke hørt, at hans far havde taget folkene i ed. Han rakte den stav frem, han havde i hånden, dyppede spidsen af den i en bikage og førte hånden til munden, og så fik hans øjne ny glans. Da sagde en af mændene: »Din far har taget folkene i ed og sagt: Forbandet være den mand, som spiser i dag! Det er derfor, alle er så udmattede.« »Min far styrter landet i ulykke!« udbrød Jonatan, »se, hvordan mine øjne har fået ny glans, fordi jeg smagte lidt af denne honning. Hvad så, hvis folkene i dag havde spist sig mætte i det bytte, de havde taget fra deres fjender! Nu bliver filistrenes nederlag ikke stort.«

Den dag slog de filistrene og forfulgte dem fra Mikmas til Ajjalon. Folkene var meget udmattede og kastede sig derfor over byttet, tog får og køer og kalve og begyndte at slagte dem på den bare jord og spise kødet med blodet i. Da Saul fik at vide, at folket syndede mod Herren ved at spise blodet med, sagde han: »I er troløse! Rul straks en stor sten herhen til mig!« Og han sagde videre: »Gå rundt til folkene og sig, at de skal komme hen til mig med deres okser og får og slagte dem her og spise dem. De må ikke synde mod Herren ved at spise blodet med.« I nattens løb kom de alle med det, de havde, og slagtede det dér. Og Saul byggede et alter for Herren; det var det første alter, han byggede for Herren.

Derefter sagde Saul: »Lad os sætte efter filistrene i nat og udplyndre dem til daggry; vi lader ingen af dem være tilbage.« De svarede: »Gør, som du synes.« Men præsten sagde: »Lad os først træde frem her for Gud.« Saul spurgte da Gud: »Skal jeg sætte efter filistrene? Giver du dem i Israels hånd?« Men denne gang fik han ikke noget svar. Da sagde Saul: »Alle høvdinge, kom herhen! Find ud af, hvad det er for en synd, der er begået i dag. For så sandt Herren lever, han, som giver Israel sejr: Om det så er min søn Jonatan, der er den skyldige, skal han dø!« Ingen svarede ham. Så sagde han til hele Israel: »I skal stå til den ene side, og jeg og min søn Jonatan til den anden side.« »Gør, som du synes,« svarede de. Da sagde Saul til Herren, Israels Gud: »Lad sandheden komme frem!« Loddet faldt på Jonatan og Saul, og folket gik fri. »Kast lod mellem mig og min søn Jonatan,« sagde Saul, og loddet faldt på Jonatan. Så sagde Saul til Jonatan: »Fortæl, hvad du har gjort,« og Jonatan sagde: »Jeg har smagt lidt honning på spidsen af min stav. Jeg er rede til at dø!« Saul sagde: »Gud ramme mig igen og igen, om ikke du skal dø, Jonatan!« Men folkene sagde til ham: »Skal Jonatan, som har vundet så stor en sejr for Israel, virkelig dø? Ikke tale om! Så sandt Herren lever: Der skal ikke krummes et hår på hans hoved, for det er med Guds hjælp, han har vundet i dag.« Derefter købte de Jonatan fri, så han undgik døden.

Saul opgav nu at forfølge filistrene og vendte hjem, mens filistrene drog tilbage til deres eget område.

Sauls krige og familieforhold

Da Saul havde vundet kongedømmet over Israel, gik han i krig mod sine fjender på alle sider, moabitterne, ammonitterne, edomitterne, Sobas konger og filistrene, og hvorhen han vendte sig, sejrede han. Han vandt sejr i et slag mod amalekitterne og reddede Israel fra de folk, der udplyndrede det.

Sauls sønner var Jonatan, Jishvi og Malkishua. Den ældste af hans to døtre hed Merab, den yngste Mikal. Hans hustru hed Akinoam; hun var datter af Akima'as. Hans hærfører hed Abner; han var søn af Sauls farbror Ner. Sauls far Kish og Abners far Ner var sønner af Abiel.

Krigen med filistrene var hård, så længe Saul levede. Hver gang Saul så en heltemodig og tapper mand, tog han ham i sin tjeneste.

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

1 Sam 13,15

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

1 Sam 4,19-21

2 Mos 28,6-30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Dom 7,7

2 Krøn 14,10

1 Makk 3,18-19

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

1 Sam 13,6

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

Krydshenvisning:

1 Makk 4,30

1 Sam 7,10

Note:

Se til 13,2-3.

Krydshenvisning:

1 Sam 21,10

Krydshenvisning:

Dom 7,22

2 Krøn 20,23

Krydshenvisning:

1 Mos 9,4

3 Mos 3,17 7,26-27

Krydshenvisning:

1 Sam 28,6 23,9-12

Krydshenvisning:

2 Mos 28,30

4 Mos 27,21

Jos 7,16

1 Sam 28,6

Krydshenvisning:

Jos 7,19

Krydshenvisning:

1 Sam 11,13

Krydshenvisning:

1 Krøn 8,33

1 Sam 31,2

Krydshenvisning:

1 Sam 17,55

Krydshenvisning:

1 Sam 9,1