Bibelen online

Anden Samuelsbog Kapitel 2

David bliver konge i Juda

Derefter spurgte David Herren: »Skal jeg drage op til en af Judas byer?« Herren svarede ja. David spurgte: »Hvor skal jeg drage hen?« Han svarede: »Til Hebron.« Så drog David derop sammen med sine to hustruer, Akinoam fra Jizre'el og Abigajil, der havde været gift med Nabal fra Karmel. Desuden tog han de mænd med, der havde fulgt ham, hver med sin husstand, og de bosatte sig i byerne omkring Hebron. Siden kom Judas mænd derhen og salvede David til konge over Judas hus.

Da David fik at vide, at mændene i Jabesh i Gilead havde begravet Saul, sendte han bud til dem og sagde: »Herren velsigne jer, fordi I viste godhed mod jeres herre Saul og begravede ham. Gid Herren nu vil vise jer godhed og troskab! Men også jeg vil belønne jer, fordi I har gjort dette. Vær nu modige og tapre, for ganske vist er jeres herre Saul død, men Judas hus har salvet mig til deres konge.«

Krigen mellem David og Ishboshet

Abner, Ners søn, som havde været Sauls hærfører, havde taget Sauls søn Ishboshet og bragt ham over til Mahanajim og havde gjort ham til konge over Gilead, asheritterne, Jizre'el, Efraim, Benjamin, altså over hele Israel. Sauls søn Ishboshet var fyrre år, da han blev konge over Israel, og han regerede to år. Kun Judas hus sluttede sig til David. Den tid, David var konge i Hebron over Judas hus, var syv år og seks måneder.

Abner, Ners søn, drog fra Mahanajim til Gibeon sammen med Sauls søn Ishboshets folk, samtidig med at Joab, Serujas søn, rykkede ud med Davids folk. De mødtes ved dammen i Gibeon og slog sig ned på hver sin side af dammen. Så sagde Abner til Joab: »Skal vi ikke lade nogle unge mænd stå frem og dyste, mens vi ser på?« Joab svarede: »Jo, lad dem det.« Så rejste de sig og gik frem, lige mange fra hver side, tolv af Sauls søn Ishboshets mænd fra Benjamin og tolv af Davids mænd. Hver mand greb sin modpart om hovedet og stødte sværdet i siden på ham, så de begge faldt. Derfor kaldes dette sted Sværdklingernes Mark. Det ligger ved Gibeon.

Kampen blev meget hård den dag, og Abner og israelitterne blev slået af Davids folk. Serujas tre sønner var med, Joab, Abishaj og Asael, og Asael var rapfodet som en af steppens gazeller. Han satte efter Abner og drejede hverken af til højre eller til venstre, men holdt sig lige i hælene på ham. Da vendte Abner sig om og spurgte: »Er det dig, Asael?« Og han svarede ja. Abner råbte: »Drej af enten til højre eller til venstre og grib en af de unge mænd og tag hans rustning.« Men Asael ville ikke opgive at forfølge ham. Abner råbte endnu en gang til Asael: »Hold op med at forfølge mig! Hvorfor skal jeg slå dig til jorden? Hvordan skulle jeg så kunne se din bror Joab i øjnene?« Men da han nægtede at standse, stødte Abner sin spydstage i maven på ham, så spyddet kom ud gennem ryggen, og han faldt om og var død på stedet. Alle, der kom til det sted, hvor Asael var faldet død om, standsede op; men Joab og Abishaj satte efter Abner, og da solen gik ned, var de nået til Amma-højen øst for Gia på vejen til ørkenen ved Gibeon. Dér samlede benjaminitterne sig i sluttet trop bag Abner og stillede sig på toppen af Amma-højen. Abner råbte til Joab: »Skal sværdet blive ved at fortære? Kan du ikke indse, at dette ender i fortvivlelse? Hvor længe skal det vare, før du giver dine folk besked om at indstille forfølgelsen af deres brødre?« Joab svarede: »Så sandt Gud lever: Hvis ikke du havde sagt det, ville mine folk ikke have indstillet forfølgelsen af deres brødre før i morgen!« Så stødte Joab i hornet, og alle hans folk standsede; de forfulgte ikke længere Israel og fortsatte ikke kampen.

Abner og hans mænd gik hele natten gennem Araba-lavningen; de satte over Jordan og gik gennem hele Bitron og kom til Mahanajim. Da Joab havde standset forfølgelsen af Abner, samlede han alle sine folk. Ud over Asael manglede der nitten af Davids mænd. – Davids mænd havde slået tre hundrede og tres benjaminitter af Abners mænd ihjel. – De tog Asael med sig og begravede ham i hans fars grav i Betlehem. Joab og hans mænd gik hele natten og nåede til Hebron, da det blev lyst.

Krigen mellem Sauls hus og Davids hus blev langvarig. Men David blev stærkere og stærkere, mens Sauls hus blev svagere og svagere.

Krydshenvisning:

1 Sam 23,6 23,9 30,7-8

2 Sam 5,10

Krydshenvisning:

1 Sam 25,42-43

Krydshenvisning:

2 Sam 5,3

1 Sam 16,13 31,11-13

Krydshenvisning:

Ruth 1,8

Note:

Ishboshet, der betyder skammens mand, er en forvanskning af navnet Ishba'al, der betyder Ba'als mand.

Krydshenvisning:

1 Sam 14,50

1 Mos 32,2-3

Krydshenvisning:

2 Sam 5,5

Krydshenvisning:

1 Sam 26,6

Jos 9,3 9,17

Krydshenvisning:

1 Krøn 2,16

Krydshenvisning:

2 Sam 3,27