Bibelen online

Paulus' Brev til Kolossenserne Kapitel 4

Opfordring til forbøn

Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak, og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for. Bed om, at jeg må gøre den kendt og tale, som jeg skal. Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.

Hilsner

Alt her hos mig vil Tykikos, den kære broder og trofaste tjener og medarbejder i Herren, give jer besked om. Jeg sender ham til jer, netop for at I kan kende til vore forhold, og for at han kan trøste jeres hjerte. Sammen med ham sender jeg Onesimos, den trofaste og kære broder, som er en af jeres. De vil give jer besked om alting her.

Hilsen fra Aristark, min medfange, og Markus, Barnabas' fætter; ham har I fået påbud om – tag godt imod ham, når han kommer til jer. Og fra Jesus med tilnavnet Justus. De er de eneste jøder, som arbejder sammen med mig for Guds rige, og de har været mig til trøst. Hilsen fra jeres Epafras, Kristi Jesu tjener, som altid kæmper for jer i sine bønner, for at I kan stå fast, fuldkomne og med sikker forvisning om, hvad der i alle forhold er Guds vilje. Jeg kan bevidne, at han har megen møje for jeres skyld og for dem i Laodikea og Hierapolis. Hilsen fra den kære Lukas, lægen, og fra Demas.

Hils brødrene i Laodikea, og hils Nymfa og menigheden i hendes hus! Når brevet er blevet læst hos jer, sørg så for, at det også bliver læst i menigheden i Laodikea, og at I selv får brevet til Laodikea at læse. Sig til Arkippos: Se til, at du gør fyldest i den tjeneste, du fik i Herren.

Hilsen fra Paulus med min egen hånd. Husk mig i mine lænker. Nåden være med jer!

Krydshenvisning:

Luk 11,9

Krydshenvisning:

Ef 6,19-20

2 Thess 3,1

1 Kor 16,9

2 Tim 2,9

Krydshenvisning:

Ef 5,15-16

1 Thess 4,12

Krydshenvisning:

Ef 4,29

Mark 9,50

1 Pet 3,15

Krydshenvisning:

Ef 6,21-22

Krydshenvisning:

Filem 10

Krydshenvisning:

ApG 19,29 27,2

2 Tim 4,11

Filem 24

ApG 15,37-39

Krydshenvisning:

Kol 1,7

Krydshenvisning:

2 Tim 4,10-11

Filem 24

Krydshenvisning:

Filem 2

2 Tim 4,5

Krydshenvisning:

1 Kor 16,21

2 Thess 3,17

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.