Bibelen online

Siraks Bog Kapitel 34

De tomme drømme

Den uforstandige nærer tomme og falske forhåbninger,

drømme giver tåben forfløjne ideer.

Som den, der griber efter skygger og jager efter vind,

er den, der holder sig til drømme.

Et drømmesyn er et spejlbillede:

noget, der ligner et ansigt, over for et ansigt!

Hvad kan blive rent af noget urent,

og hvilken sandhed kan opnås fra løgnen?

Spådomme, varsler og drømme er tomhed,

det er sindet, der er i vildelse som hos den fødende.

Hvis ikke det er sendt ved den Højestes indgriben,

skal du ikke give agt på det.

Drømme har ført mange vild,

og de, der har sat deres lid til dem, er blevet skuffet.

Loven bliver opfyldt uden den slags bedrag,

og visdom i den trofastes mund er dens opfyldelse!

Siraks rejseerfaringer

Den berejste mand ved meget,

og den erfarne taler med indsigt.

Den, der ikke har gjort erfaringer, ved kun lidt,

men den berejste er fuld af kløgt.

Meget har jeg set på mine rejser,

og min indsigt er større, end jeg kan udtrykke.

Mange gange har jeg været i livsfare,

men jeg blev reddet takket være mine erfaringer.

Gudsfrygt

De, der frygter Herren, bevarer livet,

for deres håb står til ham, der kan frelse dem.

Den, der frygter Herren, skal ikke ængstes for noget,

og han skal ikke forfærdes, for Herren er hans håb.

Lykkelig den, der frygter Herren!

Hvem holder han sig til, og hvem er hans støtte?

Herrens øjne hviler på dem, der elsker ham,

han er et mægtigt skjold og en stærk støtte;

han giver læ mod den brændende vind og skygge i middagsheden,

han beskytter dem mod at snuble og hjælper dem, så de ikke falder.

Han giver dem nyt mod og får deres øjne til at stråle,

han giver dem helbredelse, liv og velsignelse.

Offer og lovoverholdelse

At bringe offer af uretmæssig vinding er som at give en offergave, der ikke er lydefri,

og gaver fra de lovløse bringer dem ikke Herrens velbehag.

Den Højeste har ikke velbehag i ugudeliges offergaver,

og ofrenes mængde vil ikke skaffe dem soning for synd.

At bringe et offer af det, der tilhører de fattige,

er som at ofre en søn for øjnene af hans far.

De fattiges liv er afhængigt af det brød, de kan få;

den, der berøver dem det, er en morder.

Den, der tager det, hans næste skal leve af, er en drabsmand,

og den, der berøver en daglejer hans løn, er en blodsudgyder.

Den ene bygger op, og den anden river ned.

Hvad har de opnået andet end slid?

Den ene beder, og den anden forbander.

Hvem hører Herren på?

Den, der renser sig efter berøring med et lig og igen rører ved det,

hvad har han opnået ved sin renselse?

Sådan er det med den, der faster for sine synders skyld

og så igen går hen og gør det samme.

Hvem vil høre hans bøn?

Hvad har han opnået ved at ydmyge sig?

Krydshenvisning:

5 Mos 13,1-5

Præd 1,14

Krydshenvisning:

Job 14,4

Krydshenvisning:

4 Mos 12,6

Job 33,15-17

Joel 3,1

Krydshenvisning:

Sir 39,4

Krydshenvisning:

Ordsp 19,23

Sir 2,6

Krydshenvisning:

Ordsp 19,23

Sir 2,6

Krydshenvisning:

Ordsp 19,23

Sir 2,6

Krydshenvisning:

Ordsp 19,23

Sir 2,6

Krydshenvisning:

Es 4,6

Sir 14,27 15,19

Krydshenvisning:

Es 4,6

Sir 14,27 15,19

Note:

helbredelse, liv: efter alle græske håndskrifter. Göttingerudgaven retter efter Ordsp 16,24 til lægedom for kroppen ( ordret: livshelbredelse).

Krydshenvisning:

Es 4,6

Sir 14,27 15,19

Krydshenvisning:

3 Mos 22,21

Krydshenvisning:

Ordsp 15,8 21,27

Es 1,11-17

Am 5,21-24

Sir 7,9

Krydshenvisning:

3 Mos 19,13

Krydshenvisning:

4 Mos 19,11-12

Krydshenvisning:

Ordsp 28,9

Es 1,15

Hebr 10,26

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.