Bibelen online

Første Kongebog Kapitel 11

Salomos hustruer og hans afgudsdyrkelse

Kong Salomo elskede mange udenlandske kvinder foruden Faraos datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, sidoniske og hittitiske; om de folk havde Herren sagt til israelitterne: »I må ikke indlade jer med dem, og de må ikke indlade sig med jer, for så vender de jeres hjerte til deres guder.« Dem elskede Salomo, og han holdt fast ved dem. Han havde syv hundrede hustruer med fyrstelig rang og tre hundrede medhustruer, og hans hustruer bragte hans hjerte på afveje. Da Salomo blev gammel, havde hans hustruer vendt hans hjerte til andre guder, så han ikke var helhjertet med Herren sin Gud, som hans far David havde været. Salomo fulgte Astarte, sidoniernes gud, og Milkom, ammonitternes ækle gud. Salomo gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og han var ikke fuldt og helt med Herren, som hans far David havde været. Dengang byggede Salomo på bjerget øst for Jerusalem en offerhøj for Kemosh, Moabs ækle gud, og for Milkom, ammonitternes ækle gud, og sådan gjorde han for alle sine udenlandske hustruer, og de tændte offerild og bragte slagtofre til deres guder.

Men Herren blev vred på Salomo, fordi han havde vendt sit hjerte fra Herren, Israels Gud, som to gange havde vist sig for ham og givet ham befaling om ikke at følge andre guder; men han havde ikke holdt, hvad Herren havde befalet. Og Herren sagde til Salomo: »Fordi du bærer dig sådan ad og ikke holder min pagt og mine love, som jeg har pålagt dig, vil jeg rive kongeriget fra dig og give det til en, der er i din tjeneste. For din far Davids skyld gør jeg det dog ikke, så længe du lever, men jeg vil rive det fra din søn. Jeg vil heller ikke rive hele riget fra dig; for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by, jeg har udvalgt, vil jeg give din søn én stamme.«

Salomos fjender

Herren lod en modstander af Salomo fremstå; det var edomitten Hadad af kongeslægten i Edom. Dengang David havde slået Edom, og hærføreren Joab drog op for at begrave de faldne, havde Joab slået alle mænd i Edom ihjel. Joab og hele Israel var blevet der i seks måneder, indtil de fik udryddet alle mænd i Edom. Men Hadad var flygtet til Egypten sammen med nogle edomitiske mænd af hans fars folk; Hadad var dengang ganske ung. De brød op fra Midjan og kom til Paran, tog nogle mænd med sig fra Paran og kom til Egypten til Farao, Egyptens konge. Han gav ham et hus, sørgede for hans underhold og gav ham et stykke jord. Hadad vandt Faraos velvilje i en sådan grad, at Farao gav ham sin svigerinde, en søster til dronning Takpenes, til hustru. Takpenes' søster fødte ham sønnen Genubat. Takpenes opfostrede ham i Faraos palads, og Genubat boede i Faraos palads sammen med Faraos sønner. Da Hadad i Egypten hørte, at David havde lagt sig til hvile hos sine fædre, og at hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: »Lad mig rejse hjem til mit land.« Farao sagde til ham: »Mangler du noget hos mig, siden du gerne vil hjem?« Men han svarede ham: »Nej, men lad mig rejse alligevel.«

Gud lod en modstander af Salomo fremstå; det var Rezon, Eljadas søn, som var flygtet fra sin herre, Sobas konge Hadad'ezer. Dengang David slog dem, havde han samlet nogle mænd om sig og var blevet anfører for en strejfskare; de var draget til Damaskus, havde bosat sig der og gjort sig til herskere i Damaskus. Han blev Israels modstander, så længe Salomo levede, og det kom oveni den ulykke, som Hadad forvoldte. Han regerede over Aram, og han afskyede Israel.

Jeroboams oprør

Jeroboam var søn af Nebat, en efraimit fra Sereda; hans mor hed Serua og var enke. Han var i Salomos tjeneste, men gjorde oprør mod kongen.

Sådan gik det til, at han gjorde oprør mod kongen. Salomo byggede Millo og lukkede bruddet i muren i sin far Davids by. Nu var Jeroboam en dygtig mand. Da Salomo så, hvordan den unge mand arbejdede, satte han ham over bærerne fra Josefs hus. Engang da Jeroboam drog fra Jerusalem, mødte han på vejen profeten Akija fra Shilo; han var klædt i en ny kappe, og de var alene derude. Da greb Akija fat i den nye kappe, han havde på, rev den i tolv stykker og sagde til Jeroboam: »Tag ti stykker, for dette siger Herren, Israels Gud: Jeg river kongeriget fra Salomo og giver dig de ti stammer; den ene stamme skal han beholde for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den by, jeg har udvalgt blandt alle Israels stammer. Sådan vil jeg gøre, fordi de svigtede mig og tilbad Astarte, sidoniernes gud, Kemosh, Moabs gud, og Milkom, ammonitternes gud, og fordi de ikke vandrede ad mine veje og ikke gjorde, hvad der var ret i mine øjne, og ikke holdt mine love og retsregler, som hans far David gjorde. Men jeg vil ikke tage hele kongedømmet fra ham; jeg vil lade ham være fyrste, så længe han lever, for min tjener Davids skyld, ham, som jeg udvalgte, fordi han holdt mine befalinger og love. Men jeg vil tage kongeriget fra hans søn og give det til dig, de ti stammer. Jeg vil give hans søn én stamme, for at min tjener David altid skal have en lampe for mit ansigt i Jerusalem, den by, jeg har udvalgt til at sætte mit navn på. Dig udtager jeg; du skal herske over alt, hvad du har lyst til, og du skal være konge over Israel. Hvis du adlyder alt, hvad jeg befaler dig, og vandrer ad mine veje og gør, hvad der er ret i mine øjne, og holder mine love og befalinger, sådan som min tjener David gjorde, så vil jeg være med dig, og jeg vil bygge dig et hus, der står fast, som det, jeg byggede for David, og jeg vil give dig Israel. Men Davids slægt vil jeg ydmyge på grund af dette, dog ikke for evigt.«

Salomo søgte en lejlighed til at slå Jeroboam ihjel, men Jeroboam flygtede til Egypten, til Egyptens konge Shishak, og han blev i Egypten til Salomos død.

Salomos død

Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans visdom, står jo i Salomos Krønike. Salomo regerede fyrre år i Jerusalem over hele Israel. Salomo lagde sig til hvile hos sine fædre og blev begravet i sin far Davids by, og hans søn Rehabeam blev konge efter ham.

Krydshenvisning:

1 Kong 3,1

5 Mos 17,17

Krydshenvisning:

2 Mos 34,16

5 Mos 7,3-4

Krydshenvisning:

Dom 2,13

Krydshenvisning:

4 Mos 21,29

2 Kong 23,13

Krydshenvisning:

1 Kong 3,5 9,2

Krydshenvisning:

1 Sam 15,28

1 Kong 8,25

Krydshenvisning:

1 Kong 12,19

Krydshenvisning:

2 Sam 8,14

Krydshenvisning:

2 Sam 8,3

Krydshenvisning:

1 Kong 9,15 9,24

Krydshenvisning:

1 Kong 12,15

Krydshenvisning:

Sl 132,13

Krydshenvisning:

2 Sam 7,12

Krydshenvisning:

1 Kong 12,16-17

Krydshenvisning:

1 Kong 15,4

2 Kong 8,19

Krydshenvisning:

1 Kong 9,4

Krydshenvisning:

1 Kong 14,25

Krydshenvisning:

2 Krøn 9,29-31

Krydshenvisning:

2 Krøn 9,29-31

1 Kong 2,11

Krydshenvisning:

2 Krøn 9,29-31

1 Kong 14,21

Sir 47,23

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.