Bibelen online

Peters Første Brev Kapitel 5

Formaning til de ældste og de unge

Jeres ældste formaner jeg som medældste og som vidne om Kristi lidelser og som den, der har del i den herlighed, som skal åbenbares: Vær hyrder for Guds hjord hos jer, vogt den, ikke af tvang, men frivilligt, som Gud vil det, ikke for ussel vindings skyld, men glad og gerne. Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, men vær forbilleder for hjorden; og når hyrden over alle hyrder åbenbares, skal I få herlighedens uvisnelige sejrskrans.

Ligeså skal I unge underordne jer under de ældste; I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for

Gud står de hovmodige imod,

de ydmyge viser han nåde.

Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.

Formaning om at stå Djævelen imod

Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen.

Slutning med fredsønske

Med bistand fra Silvanus, som jeg regner for en pålidelig broder, har jeg nu i korthed skrevet for at opmuntre jer og bevidne, at dette er Guds sande nåde; den skal I holde fast ved. Jeres udvalgte søster i Babylon og min søn Markus hilser jer. Hils hinanden med kærligt kys. Fred være med jer alle, som er i Kristus!

Krydshenvisning:

2 Joh 1

Matt 26,37 26,69

Rom 8,17-18

Krydshenvisning:

ApG 20,28

Joh 21,15-17

Tit 1,7

Krydshenvisning:

Ez 34,2-4

2 Kor 1,24

Tit 2,7

Krydshenvisning:

Es 40,11

Ez 34,12

1 Pet 2,25

2 Tim 4,8

1 Pet 1,4

Krydshenvisning:

Sir 3,18

Matt 23,12

Ef 5,21

Sl 18,28

Ordsp 3,34 29,23

Jak 4,6

Krydshenvisning:

Sir 3,18

Job 22,29

Luk 1,51-52

Krydshenvisning:

Sl 55,23

Matt 6,25

Krydshenvisning:

1 Thess 5,6

1 Pet 1,13 4,7

Job 1,7

Sl 22,14

Ez 22,25

Luk 22,31

Krydshenvisning:

Ef 6,11

Jak 4,7

Krydshenvisning:

1 Thess 2,12

1 Pet 1,6

Krydshenvisning:

ApG 15,22 15,40

2 Kor 1,19

Krydshenvisning:

Åb 14,8

ApG 12,12

Krydshenvisning:

Rom 16,16